I kærlighed og valgkrig

Valgkampen for Kenyas parlaments- og præsidentsvalg den 27. december er efterhånden ved at komme i gear. Den har været i gang på lavt blus de sidste mange måneder, og parlamentet har lavet endnu mindre, end det plejer. Nu er parlamentet opløst, så politikerne – nu også officielt – kan bruge al deres tid på at føre valgkamp. I mange tilfælde med stærkt tryk på KAMP. Fine metoder bruges, men i endnu højere grad findes de ufine frem fra gemmerne nu. Verbal mudderkastning mod konkurerrende kandidater er selvsagt dagsorden. Større og noget mere illelugtende ting kastes desværre også.

Det kenyanske valgsystem er som det engelske med flertalsvalg i enkeltmandskredse. Kun en person, som regel en mand, fra hver valgkreds får med andre ord adgang til den veritable guldgrube, det er, at blive valgt ind i et parlament, hvor medlemmer har en højere løn end i Danmark, og hvor præsidenten har en højere løn en George Bush. Det i et u-land vel at mærke. Der oveni kommer seføli adgangen til korruptionsløn. Et sådant valgsystem betyder, at kampen i hver valgkreds intensiveres og beskidte kneb og valgsvindel tages i brug som en selvfølge. Også mod kandidater fra ens eget parti.

Igår var primærvalget, hvor de enkelte partiers vælgere stemmer om hvilken spidskandidat, der skal repræsenterer dem i den lokale valgkreds. For dem, der taber primærvalget, er valgkampen slut. Kun én fra hvert parti har nemlig ret til at stille op ved selve valget i december. I Laikipia Øst-valgkredsen, hvor jeg bor, har det betydet, at en af kandidaterne fra et af de to største partier til et valgmøde har beskyldt sin værste konkurrent for, at hun er betalt for at tabe parlamentsvalget til favoritkandidaten, den siddende MP fra det andet store parti. Formentligt uden noget som helst reelt grundlag for beskyldningerne.

Det er imidlertid intet imod, hvad den siddende MP for Laikipia Øst, vice-energiministeren, har gjort sig skyldig i. Men han har også erfaring. God erfaring. Da hullerne efter afdøde parlamentsmedlemmer skulle udfyldes i midten af den netop overståede valgperiode, blev han sat i gang med at få partiets favoritter ind. Det betød at ud af en af valgkredsenes 7000 stemmer, stemte 9000på den foretrukne kandidat... Det kom for en uge siden frem i landets største avis, som normalt regnes for pro regeringen, at han netop havde bestukket en lokal betjent til at myrde sin største konkurrent. Det lykkedes ham heldigvis ikke, men der er intet foretaget for at retsforfølge herren efterfølgende. Det sker åbenbart ikke, når man er vice-minister.

Ved attentatforsøg stopper hans julelege dog ikke. Da flere af ledende politikere fra det konkurerrende parti besøgte Nanyuki i deres valgkampsturné, sørgede han i kraft af sin stilling som vice-energiminister for, at byen var sortlagt i de timer, de var i byen,. Da en lokal stillede en generator til rådighed, blev der foretaget et par opkald om, at hvis han ikke med det samme tog den tilbage, ville både hans hus og forretning stå i flammer. 20 minutters taletid blev det i alt til for oppositionspolitikerne, inden 30-40 unge subsistensløse fik lavet så meget ballade, at mødet blev stoppet. De var betalt. I forgårs kom det desuden frem, at han for hvert valgsted havde ansat en person til at købe minimum 25 stemmer på hovedvalgdagen.

Det sidste man kan klandre den kære mand for, er at han ikke kan ”put his mouth where his money is”. Da han sidste uge kom til Dol Dol på sin egen valgturné, delte han yderst rundhåndet ud af nogle af de millioner, han har tjent på at lave så lidt som muligt i parlamentet. For derefter under valgtalen groft at tilsvine beboerne i Dol Dol for at være prostituerede nu de modtog hans penge. Det er intet under at folk længe har brokket sig over ham, men måske får han ret: For tre måneder siden sagde han, at ingen kan røre ham. Hans stemmer står i banken.